E-commerce & Digital Specialist

Kom med på en spændende rejse som vores nye E-commerce & Digital Specialist. Her får du en central rolle i arbejdet med den digitale kundeoplevelse. Du vil få ansvaret for at drive og udvikle vores E-commerce samtidig med, at du arbejder med de kanaler, der støtter op omkring den digitale kundeoplevelse.

Bliv en del af Mediq Danmark

Bliv en del af Danmarks største leverandør af medicinsk udstyr til den danske sundhedssektor og kom med på en spændende transformationsrejse.

Med mere end 2500 medarbejdere fordelt på 13 lande er Mediq en vigtig spiller inden for Healthcare på tværs af Europa. I Danmark er vi 170 medarbejdere tilknyttet vores virksomhed, som ligger i Brøndby. Hver dag hjælper vi rigtig mange sundhedsfaglige og patienter med produkter og services – fra praktiserende læger, speciallæger, privathospitaler, hospitaler og institutioner til patienter med kroniske lidelser.

Kom med på en spændende rejse

Som vores nye E-commerce & Digital Specialist får du en central rolle i arbejdet med den digitale kundeoplevelse. Du vil få ansvaret for at drive og udvikle vores E-commerce samtidig med, at du arbejder med de kanaler, der støtter op omkring den digitale kundeoplevelse. Du får en meget bred kontaktflade internt i Mediq, da du samarbejder med både IT, Kundeservice, Salg, Tender & Contract Management og Marketing.

Du kommer til at arbejde med forskellige systemer, som eksempelvis vores CRM, e-mail automation system, CMS, Google Analytics og ikke mindst vores E-commerce platform.  Du vil blive en del af vores Commercial Support Team, som dækker Marketing, Business Development og Master Data Management. Du refererer til vores Commercial & Business Development Director. Sammen med teamet driver du forskellige opgaver og projekter, der er med til at understøtte de digitale ambitioner i vores forretning.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Vedligeholde og udvikle vores E-commerce-platform i samarbejde med digitalt bureau

  • Lave forskellige digitale kampagner – i samarbejde med kollegerne i Marketing 

  • Vedligeholde og udvikle vores content sites (vertikale websites)

  • Vedligeholde og udvikle vores Apps (iOS og Android) i samarbejde med bureau

  • Opfølgning på digitale initiativer (E-commerce og digitale kampagner) i GA

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse på minimum bachelor niveau inden for marketing/digital. Du har 2-4 års erfaring med E-commerce og digital marketing (e-mail marketing, SoMe, SEO, SEM etc.) – gerne fra Healthcare, men det er ikke et krav. Du har en naturlig interesse og forståelse for det tekniske bag arbejdet med E-commerce og digital marketing, uden at du nødvendigvis er en IT-ninja. Du har et kommercielt mindset og har flair for kommunikation. Da du i stillingen vil komme til at lede og/eller spille en central rolle i flere både større og mindre projekter, er erfaring med projektledelse også et plus.

Du evner at være proaktiv og kan se, hvor der kan være muligheder for Mediq i relation til dine ansvarsområder. Du kan se “det store billede” samtidig med, at du trives med at være hands on på flere forskellige opgaver og projekter på samme tid, og du går til opgaverne med en ”can do attitude”. Evnen til at arbejde struktureret er derfor også vigtig. Du trives med at have en bred kontaktflade internt såvel som eksternt.

Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling i en virksomhed, hvor vi værner om vores tre værdier ”Caring Heart” ”Customer Drive” og ”Champion Spirit”. Værdier, som er med til at sikre, at vores stræben efter at levere den bedste service til vores kunder hele tiden er i fokus. Du vil blive del af en dynamisk arbejdsplads med masser af plads og rum for både personlig og faglig udvikling. Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedssikring.

 

Interesseret?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning samt CV senest d. 3/12 2020. Af hensyn til GDPR modtages ansøgninger kun via website. Vi evaluerer ansøgningerne løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial & Business Development Director Nils Stokholm på + 45 2129 4562 eller nils.stokholm@mediq.com

Lokation

Lokation

Vores domicil og warehouse er beliggende på Kornmarksvej 15 i Brøndby, centralt for både motorvejsnettet og offentlig transport.

Ansøgningsprocedure

1
Webansøgning
Udfyld din profil og upload ansøgning , CV og eventuelle referencer
2
Screening
Vi gennemgår din ansøgning og vurderer dine kvalifikationer
3
1. interview
Med den 1. samtale lærer vi hinanden bedre at kende og uddyber samtidig jobindhold og din forståelse for Mediq som arbejdsplads.
4
2. interview
Her går vi en tand dybere med stillingskrav og forventninger og kortlægger, hvordan din erfaring og personlige egenskaber passer til stillingen.
5
Test
Du vil gennemføre en profiltest / analyse eller blive bedt om at aflevere en specifik case-opgave.
6
Referencetjek
Vi tager på dette tidspunkt et referencetjek for at sikre en beslutning, som er rigtig for både dig og Mediq.
7
Tilbud
Hvis begge parter føler, at det er et godt match, giver vi dig et ansættelsestilbud
8
Velkommen til Mediq Danmark!
Du kan nu glæde dig over et spændende og udfordrende nyt job, ligesom vi glæder os til at byde dig velkommen til Mediq!

Vil du vide mere om denne ledige stilling?

Kom i kontakt:

Nils Stokholm

Commercial & Business Development Director

Ansøg om dette job

Ansøg nu, hvis du er interesseret i denne ledige stilling! Sørg for, at du har følgende dokumenter klar til at føjes til din ansøgning.