Account Manager, Industri & Retail

Er du klar til at bidrage til væksten i vores Industri- og Retail-segment i Jylland? Elsker du at tale med mennesker og er du drevet af at sælge til både eksisterende og nye kunder? Trives du med frihed under ansvar og er du fyldt med energi og entusiasme? Så har Mediq en fantastisk mulighed til dig.

 

Mediqs Industri- og Retail-segment har et stort vækstpotentiale, og vores kundeportefølje spænder bredt over mange forskellige brancher og behov. Dette giver os mulighed for at tilbyde et spændende og alsidigt job, hvor ingen dage er ens.

 

Som Account Manager er din primære opgave at opretholde dialogen og relationen med vores kunder gennem høj service, stor professionalisme og stærk kommerciel forståelse. Det er vigtigt, at du er proaktiv, kreativ og nytænkende samt følger opgaverne helt til dørs. Du vil også hjælpe med koordinering og projektstyring på tværs af værdikæden, så varerne når sikkert og hurtigt frem. Derudover er det afgørende, at du kan forstå vores kunders forskellige behov og omsætte disse til initiativer, der gavner både kunden og Mediqs forretning.

Du bliver en del af et effektivt team, som nyder godt af at være støttet af et stort professionelt bagland i Mediq. Rollen dækker Jylland, og det er derfor essentielt, at den rette kandidat er bosat i Vestdanmark.

DINE ARBEJDSOPGAVER

 

Ansvar for eget budget og kundeportefølje.

Proaktivt opsøge kunder, afdække deres behov og imødekomme disse gennem salg af Mediqs produkter, løsninger og services.

Undervisning og uddannelse af kunder i produkter, udstyr og Mediqs nye webshop.

Monitorere markedet samt formidle markedsbehov, kundetilstande, trends og konkurrencesituationer internt i Mediq.

Medansvar for segmentering/targeting af kundeporteføljen samt udarbejdelse af kunde-handlingsplaner og løbende analyse af kundedata.

 

DINE KVALIFIKATIONER

 

Solid salgserfaring, gerne med et par års erfaring fra sundhedssektoren, men det er ikke et krav.

Brænder for salg og kundekontakt.

Proaktiv, innovativ og initiativrig.

Selvmotiverende og resultatorienteret med evne til at håndtere mange opgaver samtidig.

God kommerciel forståelse og arbejder struktureret.

En teamplayer og god sparringspartner, fleksibel og forandringsorienteret.

Kan identificere dig med og efterleve Mediqs værdier: "Caring Heart, Customer Drive & Champion Spirit".

Dygtig til at skabe relationer samt god formidler både skriftligt og mundtligt.

Taler og skriver flydende dansk, kan begå dig på engelsk og er rutineret bruger af MS Office.

 

Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet i forhold til arbejdstider på grund af kundernes arbejdsrytme.

 

VI TILBYDER

 

Et spændende og alsidigt job med mange udfordringer og muligheder.

At blive en del af et engageret og succesfuldt team.

Stor fokus på faglig og personlig udvikling gennem kontinuerlig salgstræning.

Et stærkt værdisæt samt en uformel og flad organisationsstruktur.

Fast løn og bonusordning, der matcher din uddannelse og erfaring.

Pensionsordning og sundhedsforsikring.

Bil, telefon og internet.

 

ANSØGNINGSFRIST

 

Send os dit CV snarest og fortæl, hvorfor du er den rette til jobbet. Ansøgningsfristen er den 20. Juni 2024 – ansøgning fremsendes online via ansøgningslinket. Vi afholder løbende samtaler, og når den rette kandidat er fundet, forbeholder vi os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål, så kontakt Team Lead Dennis Madsen på 2829 2083 eller [email protected].

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest.

Vil du vide mere?

Vi vil meget gerne fortælle dig mere om denne åbning!

Lisbeth Benattia

HR Business Partner

Ansøgningsprocedure

Opret en jobagent

Gå ikke glip af dit drømmejob! Opret en jobagent, så sender vi vores relevante stillingsopslag direkte til din indbakke. Du kan altid afmelde dig igen via linket i jobmailen.

Aktiver din jobalarm

Gå ikke glip af dit drømmejob! Fortæl os dine præferencer, og vi sender dig vores matchende ledige stillinger. Du kan altid afmelde dig via linket i jobvarslingsmailen.